Generalforsamling 2024

Grundejerforeningen Rækkehusene Stenhøj Have holder generalforsamling onsdag den 24. april 2024 kl. 19.30 i Kulturcenter Matnzius, Galleriet, på Johan Mantziusvej 7 A, mødelokale 1.4+1.5.

Indkaldelsen med dagsorden samt regnskabet og alt andet relevant materiale er blevet sendt til medlemmernes e-mailadresser.

Vi ser frem til et godt møde og håber at se mange af jer.

Om Foreningen

Grundejerforeningen Rækkehusene Stenhøj Have består af 21 rækkehuse, oprindeligt udsprunget fra en parcel der tidligere var en æbleplantage. Rækkehusene, som blev opført i 1968-69, er organiseret i syv grupper, hver med 2-4 huse.

Medlemskab af foreningen er obligatorisk, jf. den tinglyste deklaration for området. Stenhøj Have er placeret ved en blind vej, hvilket minimerer gennemkørende trafik. Området ligger inden for Birkerød skoles distrikt, med sikker cykelsti til skolen og nærhed til Sjælsø.

Foreningen råder over fællesarealer, som inkluderer parkeringspladser til ca. 36 biler, stisystemer omkring husene og beplantede områder, der forhøjer områdets æstetik og funktionalitet

Vedtægter

Foreningens vedtægter er senest ændret den 27. april 2022: Vedtægter for Grundejerforeningen Rækkehusene Stenhøj Have.

Ældre versioner findes på grundejerforeningens Rækkehusene Google Drev.

Bestyrelsen

For at komme i kontakt med os, er I velkomne til at sende en e-mail til [email protected].

  • Formand: Jens Eriksen, husnummer 36
  • Næstformand: Conny Møller Jensen, husnummer 17
  • Kasserer: Anders Teglman, husnummer 34
  • Menigt medlem: Zoe de Moffarts, husnummer 23
  • Suppleant: Kurt Randløv, husnummer 16

Andre Tilknytninger

  • Webmaster: Zoe de Moffarts, husnummer 23
  • Dataansvarlig: Zoe de Moffarts, husnummer 23
  • Revisor: Ruth Menzel, husnummer 21

Carporte

Hver ejer af et rækkehus i foreningen har mulighed for at opføre én carport på de fælles parkeringsarealer. Indtil videre har 18 ud af de 21 husstande benyttet sig af denne mulighed, og carportene er blevet opført enten som dobbelte eller fire-dobbelte.

Bestyrelsen anbefaler, at carportene males med GORI Transparent træbeskyttelse nr. 505, base 30 farveløs, tonet med toningspasta grøntonet 704, for at sikre et ensartet og tiltalende udseende.

Bemærk venligst, at der findes specifikke regler for carporte, som blev indført den 11. december 2019. Det er ejerens ansvar at sikre, at carporten er dækket af både brand- og ansvarsforsikring (§4) samt at vedligeholde carporten (§6). Bilag 1, som er nævnt i carportreglerne, kan findes her.

Servitutter

Området dækket af vores grundejerforening er reguleret af en byplanvedtægt. Der er desuden tinglyst en deklaration på foreningens og de tilhørende parcellers område, som blandt andet fastlægger grundlaget for foreningens oprettelse.

Væsentlige dokumenter omfatter:

Ovenstående er ikke en udtømmende liste, men blot en fremhævelse af de umiddelbart mest relevante dokumenter og bestemmelser.

Ansvarsforsikring

Gennem foreningens medlemskab af Parcelhusejernes Landsforening (PL) er bestyrelsen og foreningens medlemmer dækket af en forsikringspakke, der bl.a. indeholder en bestyrelsesansvarsforsikring. De nærmere detaljer kan ses på Parcelhusejernes Landsforenings hjemmesiden.

Mødereferater

Bestyrelsen har valgt, at referaterne ikke er tilgængelige via hjemmesiden, da de derved ville være frit tilgængelige for alle og dermed også for personer udenfor foreningen. Ønsker du at se referater fra bestyrelsesmøder, skal du henvende dig til [email protected].